Business i Ringsted: Arbejdskraft, erhvervsarealer og nye vækstsignaler

AfNyheder om business

September 2026 blev en måned med flere konkrete erhvervspolitiske signaler i Ringsted Kommune. En ny analyse satte fokus på 164 vidensvirksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft, Dansk Industris erhvervsvenlighedsmåling viste fremgang for kommunen, og en økonomisk opfølgning pegede på et forventet større driftsoverskud end budgetteret. Samtidig fortsatte arbejdet med at udvikle erhvervsarealer og tiltrække virksomheder til kommunen.

Kort overblik

Det mest markante erhvervstema i september var manglen på kvalificerede medarbejdere. En analyse fra Teknologisk Institut viste, at Ringsted Kommune havde 164 virksomheder, der levede af specialiseret viden, og at virksomhederne tilsammen beskæftigede 4.248 ansatte. Ifølge analysen forventede 70 procent af virksomhederne at vokse over de følgende fem år, men de havde samtidig vanskeligt ved at tiltrække de medarbejdere, som væksten krævede.

Analysen blev brugt som grundlag for arbejdet med en ny erhvervsstrategi. For virksomhederne handlede det ikke alene om kommunens kontakt til erhvervslivet, men også om adgang til arbejdskraft, rekruttering, uddannelse og mulighederne for at udvide aktiviteterne lokalt. Ringsted Erhverv fungerede som kommunens kontaktpunkt for virksomheder og iværksættere, mens Erhvervshus Sjælland tilbød rådgivning om blandt andet digitalisering, ESG, eksport, finansiering, innovation og skalering.

Dansk Industris måling placerede samtidig Ringsted Kommune som nummer 66 blandt 91 kommuner. Det var to pladser bedre end året før, hvor kommunen var gået 41 pladser tilbage. Virksomhederne vurderede dialogen med kommunen mere positivt, men efterlyste fortsat bedre hjælp til rekruttering og flere unge på erhvervsuddannelserne.

Den kommunale økonomi var også en del af septemberbilledet. Ringsted Kommune forventede et driftsoverskud på 268 millioner kroner i 2026, hvilket var 78 millioner kroner mere end budgetteret. På beskæftigelsesområdet blev der forventet et mindreforbrug på 32 millioner kroner, blandt andet fordi tidligere afskedigede medarbejdere fra Danish Crown var kommet hurtigere i arbejde end forventet.

Arbejdskraft blev den centrale udfordring

Behovet for medarbejdere stod centralt i den analyse, som Ringsted Kommune præsenterede i september. De 164 vidensvirksomheder udgjorde en del af det lokale erhvervsgrundlag, hvor specialiseret viden var afgørende for virksomhedernes produktion og udvikling. At 70 procent forventede vækst, gjorde rekrutteringsspørgsmålet konkret: Uden de rette kompetencer kunne virksomhedernes planer om flere aktiviteter og ansatte blive begrænset.

For Ringsted Kommune havde udfordringen betydning på flere niveauer. Virksomhedernes mulighed for at vokse påvirkede behovet for erhvervsarealer, transport, uddannelsessamarbejder og kommunal erhvervsservice. Samtidig kunne flere lokale arbejdspladser styrke kommunens skattebase og mindske afstanden mellem borgere, uddannelser og virksomheder. Analysen blev derfor ikke kun en beskrivelse af virksomhedernes situation, men også et input til kommunens fremtidige erhvervspolitiske prioriteringer.

Rekruttering var også et gennemgående punkt i Dansk Industris måling. De lokale virksomheder pegede på, at kommunens hjælp til at få besat ledige stillinger kunne forbedres. De efterlyste desuden en stærkere indsats for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. For virksomhederne var forbindelsen direkte: Flere faglærte kunne gøre det lettere at besætte stillinger og gennemføre investeringer, produktion og udvidelser.

Virksomhedernes lave adgang til arbejdskraft gjorde også international rekruttering relevant i målingen. DI Vestsjælland fremhævede, at kommunerne kunne spille en rolle i forhold til at tiltrække internationale medarbejdere og hjælpe med bosætning. I Ringsted Kommune knyttede spørgsmålet sig dermed både til jobformidling og til kommunens evne til at få nye medarbejdere til at etablere sig i lokalområdet.

Erhvervsservice og virksomhedskontakt

Ringsted Erhverv var kommunens direkte kontaktpunkt for virksomheder og iværksættere. Enheden bestod af to medarbejdere og havde til opgave at hjælpe virksomheder videre i kontakten med kommunen og relevante tilbud. I september blev denne funktion særlig vigtig, fordi den nye analyse pegede på, at virksomhederne havde behov for støtte til at håndtere vækst, rekruttering og adgang til specialiseret rådgivning.

Virksomhederne kunne benytte Erhvervshus Sjælland gratis til rådgivning om digitalisering, ESG, eksport, finansiering, innovation og skalering. De forskellige tilbud dækkede dermed både den daglige drift og de mere langsigtede udviklingsplaner. For en virksomhed i Ringsted Kommune kunne rådgivningen blandt andet bruges til at effektivisere processer, dokumentere bæredygtighedskrav eller undersøge mulighederne for at komme ind på nye markeder.

Dansk Industris måling viste, at kontakten mellem virksomhederne og Ringsted Kommune var blevet vurderet mere positivt end året før. Fremgangen var dog ikke ensbetydende med, at alle udfordringer var løst. Placeringen som nummer 66 viste, at kommunen fortsat havde et stykke vej, hvis den ville forbedre sin samlede placering blandt landets kommuner på erhvervsvenlighed.

Virksomhederne fremhævede infrastrukturen og transportmulighederne som det område, Ringsted Kommune først og fremmest burde prioritere, hvis virksomhederne skulle have bedre muligheder for at vokse. Placeringen midt på Sjælland og forbindelsen til motorvejsnettet var derfor ikke kun et geografisk forhold, men også et spørgsmål om adgang til kunder, leverandører og medarbejdere.

Erhvervsarealer og udvikling i Business Park Ringsted

Udviklingen af erhvervsarealer var et andet konkret tema i september. Ringsted Kommune havde fået solgt grunde i Business Park Ringsted for 37 millioner kroner og forventede samlede salgsindtægter på 50 millioner kroner i 2026. Grundsalget viste, at der var en aktuel efterspørgsel efter arealer til virksomheder, samtidig med at kommunen kunne bruge indtægterne som en del af finansieringen af den samlede kommunale drift og udvikling.

Den økonomiske opfølgning viste imidlertid også, at anlægsaktiviteten var lavere end oprindeligt budgetteret. Af et anlægsbudget på 407 millioner kroner forventede Ringsted Kommune at bruge 206 millioner kroner i 2026. Den resterende del blev skubbet til 2027 eller senere. For erhvervslivet kunne tidsplanen for kommunale anlæg få betydning for byggemodning, infrastruktur og tempoet i nye projekter.

Kommunens kommuneplan lagde op til et nyt grønt erhvervsareal i direkte forbindelse med de eksisterende erhvervsområder øst for Østre Ringvej ved den tidligere slagterigrund. Planlægningen skulle understøtte erhvervsudvikling og skabe mulighed for, at nye virksomheder kunne etablere sig tæt på eksisterende erhvervsområder. Den lokale betydning lå især i at samle erhvervsaktiviteter og give virksomheder adgang til et planlagt areal med en tydelig placering.

Udviklingen af erhvervsområderne skulle ses sammen med kommunens mål om fortsat at være et attraktivt sted at drive virksomhed. For Ringsted Kommune var opgaven at koble arealudlæg med transport, byggemodning, arbejdskraft og kommunal service. Et erhvervsområde gav først fuld værdi, når virksomhederne kunne få adgang til både medarbejdere, kunder og den nødvendige infrastruktur.

Virksomhedsflytning og vækstambitioner

En lokal virksomhed, Wolly & Co, flyttede i begyndelsen af september til større lokaler på Mellem Broerne 14 i Ringsted. Lokalerne havde tidligere huset Ringsted Dun. Flytningen var et konkret eksempel på, at virksomheder i kommunen kunne udvide deres fysiske rammer uden at forlade Ringsted, og den gav samtidig nyt liv til en eksisterende erhvervsejendom.

Wolly & Co havde meldt en vækstambition om at nå en omsætning på én milliard kroner i 2029. Ambitionen var virksomhedens egen målsætning og skulle ikke forveksles med en kommunal prognose. Flytningen til større lokaler viste dog, at virksomheden havde tilpasset sine fysiske rammer til en ekspansionsplan, hvilket gjorde den relevant i september måneds lokale erhvervsbillede.

Virksomhedens flytning illustrerede også betydningen af eksisterende bygninger i Ringsted. Når en virksomhed kunne overtage og anvende lokaler, der allerede havde været brugt til erhverv, kunne det give en hurtigere etablering end opførelse af et nyt domicil. For kommunen kunne sådanne flytninger bidrage til at fastholde arbejdspladser og aktivitet i byens erhvervsområder.

Sammenholdt med analysen af vidensvirksomhederne pegede begivenheden på to forskellige, men forbundne sider af det lokale erhvervsliv. Nogle virksomheder havde behov for at rekruttere specialiserede medarbejdere til vækst, mens andre havde behov for større eller bedre lokaler. Kommunens opgave var derfor både at understøtte virksomhedernes udvikling og at sikre, at der fandtes rammer, som kunne rumme den.

Kommunaløkonomi og arbejdsmarked

Ringsted Kommunes forventede driftsoverskud på 268 millioner kroner var 78 millioner kroner højere end budgettet. Det største mindreforbrug lå på beskæftigelsesområdet, hvor kommunen forventede at bruge 32 millioner kroner mindre end afsat. Forklaringen omfattede, at de medarbejdere, der var blevet afskediget i forbindelse med Danish Crowns lukning i 2024, var kommet hurtigere i arbejde end ventet.

Udviklingen havde en direkte lokal arbejdsmarkedsbetydning. Danish Crown havde været en stor arbejdsplads i kommunen, og lukningen havde skabt et betydeligt behov for omstilling og jobformidling. At flere tidligere ansatte kom hurtigere videre, reducerede presset på beskæftigelsesindsatsen og viste samtidig, at arbejdsmarkedet havde kunnet absorbere en del af de berørte medarbejdere.

Ledigheden i Ringsted blev opgjort til 3 procent af arbejdsstyrken, hvilket blev angivet som samme niveau som landsgennemsnittet. Tallet beskrev en arbejdsmarkedsstatus, hvor virksomhederne samtidig havde vanskeligt ved at finde bestemte kompetencer. Lav ledighed og mangel på kvalificeret arbejdskraft kunne derfor eksistere på samme tid, fordi virksomhederne søgte medarbejdere med bestemte uddannelser og erfaringer.

Den lavere beskæftigelsesudgift gav Ringsted Kommune et større forventet råderum i driftsresultatet, men den ændrede ikke de langsigtede rekrutteringsudfordringer. Analysen af vidensvirksomhederne, DI-målingen og den kommunale opfølgning pegede samlet på, at arbejdsmarkedet fortsat var centralt for kommunens erhvervsudvikling. Virksomhedernes vækstmuligheder afhang i høj grad af, om de kunne finde og fastholde medarbejdere.

September måneds vigtigste erhvervspunkter

Område Oplysning fra september Lokal betydning
Vidensvirksomheder 164 virksomheder med 4.248 ansatte; 70 procent forventede vækst over fem år Større behov for kvalificeret arbejdskraft og erhvervspolitisk opfølgning
Erhvervsvenlighed Ringsted Kommune blev nummer 66 blandt 91 kommuner Fremgang i dialogen, men fortsatte udfordringer med rekruttering og uddannelse
Business Park Ringsted Grunde solgt for 37 millioner kroner; 50 millioner kroner forventet i 2026 Fortsat aktivitet på erhvervsarealerne og kommunale salgsindtægter
Kommunal drift Forventet driftsoverskud på 268 millioner kroner Større afvigelse i forhold til budgettet, især på beskæftigelsesområdet

Set samlet var september 2026 præget af en kobling mellem erhvervspolitik, arealudvikling og arbejdsmarked. Ringsted Kommune havde konkrete tegn på virksomhedsvækst og grundsalg, men virksomhederne beskrev samtidig rekruttering som en væsentlig begrænsning. Kommunens erhvervsstrategiske arbejde skulle derfor forholde sig til både de fysiske rammer for nye virksomheder og de kompetencer, som virksomhederne havde brug for.

Dansk Industris måling gav kommunen en bedre placering end året før, men viste også, at virksomhederne fortsat efterspurgte mere hjælp til rekruttering, erhvervsuddannelser og transport. Den lokale erhvervsservice og samarbejdet med Erhvervshus Sjælland blev derfor vigtige redskaber, mens Business Park Ringsted og de planlagte erhvervsarealer udgjorde den fysiske side af udviklingen.

Ved udgangen af måneden stod Ringsted Kommune med et mere konkret grundlag for de kommende erhvervspolitiske prioriteringer: En dokumenteret gruppe af vidensvirksomheder med vækstplaner, et fortsat salg af erhvervsgrunde, en virksomhedsflytning til større lokaler og et arbejdsmarked, hvor ledigheden var lav, men hvor bestemte kompetencer var vanskelige at rekruttere.

Kilder

Lignende indlæg